Få en dybdegående fysiurgisk massage der virkelig rykker
Har du spændingshovedpine, sportsskader, problemer med ryggen eller ømme muskler? Der kan være mange gode grunde til at prøve en fysiurgisk massage hos en erfaren massør.
Hos Massøren Horsens står jeg, Line, klar til at give dig en massage, der virkelig rykker – selvfølgelig med mine skønne klinikhunde Orla og Cody ved min side.
Selvom min klinik ligger i Horsens, så tager jeg også imod mange kunder fra blandt andet Vejle, Hedensted og omkringliggende byer.
Hvad er fysiurgisk massage?
Fysiurgisk massage er en dybdegående massagebehandling, hvor jeg som uddannet massør arbejder med kroppens anatomiske opbygning af muskler og knogler. Efter en omgang fysiurgisk massage hos mig vil du opleve en positiv virkning på en lang række lidelser, f.eks. hovedpine, kroniske smerter og stresssymptomer.
Jeg blev selv uddannet fysiurgisk massør i 2017 og har tidligere arbejdet på ortopædkirurgisk afdeling som social- og sundhedsassistent. Den aktive krop er derfor mit speciale, så du er i gode hænder hos mig.
Fysiurgisk massage med fokus på bevægelighed og mindre smerte
Fysiurgisk kropsmassage er en målrettet og dybdegående massage, hvor der arbejdes med musklerne for at skabe bedre bevægelighed og mindre ubehag i hverdagen. Uanset om du har stillesiddende arbejde, er fysisk aktiv eller døjer med tilbagevendende smerter, kan du få en behandling, der er tilpasset dine behov.
Hvornår giver fysiurgisk massage mening?
Fysiurgisk massage er relevant, hvis du oplever spændinger, smerter eller ubalance i kroppen. Det kan være som følge af arbejde, sport eller daglige belastninger.
Mange vælger behandlingen som en del af et længere forløb, hvor kroppen gradvist løsnes op. Det kan også være en god løsning, hvis du ønsker at forebygge skader eller forbedre din krops funktion.
Jeg tilbyder også løbende tilbud, så du har mulighed for at få behandlinger til en fordelagtig pris, hvis du ønsker et længere forløb.
Mine behandlinger og priser
Hos mig får du ikke en afslappende og behagelig kropsmassage. Til gengæld får du en dybdegående og effektiv massage, der virker, idet jeg arbejder intensivt ved at følge dine musklers opbygning.
Husk at drikke rigeligt vand før og efter behandlingen for det bedst mulige resultat. Medbring også et lagen og et stort håndklæde.
Jeg tilbyder følgende behandlinger med fysiurgisk massage:
- 30 minutter for 400 kroner – et enkelt problem eller område, f.eks. skuldre, nakke, lænd eller ben.
- 60 minutter for 650 kroner – helkropsmassage.